Trippelkoncert for børn

Pierre Dørges New Jungle Orchestra, Thomas Sandberg og LINensemble optræder i en trippelkoncert på Operaens Store Scene på Holmen i København 3. marts. Koncerten er arrangeret af Karavane og er primært for børn i alderen 10-11 år.

Det ubegrænsede og uforudsigelige

Karavane fortæller om koncerten, at børnene vil opleve musikere som de deler universer med; det ubegrænsede og uforudsigelige. Der er leg med lyden, og leg med koncertformen. Det handler om at skærpe børnenes sanser overfor det nye og udfordrende. Styrke respekten for hvad der er anderledes, og nysgerrigheden overfor det umiddelbart ubegribelige, det uforståelige. Målet med koncerterne er at give en minderig, skæg og anderledes kunstnerisk oplevelse.

Læs mere om koncerten på www.karavanetrippelkoncerter.dk