SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
10:44
I morgen eftermiddag slutter afstemningen om, hvem der skal have årets P2-pris fra DR for bedste danske klassiske cd-udgivelse. Hvis ikke du allerede har stemt, så kan du gøre det enten via sms eller online på DR's hjemmeside. Hvis du deltager i afstemningen, deltager du samtidig i lodtrækningen om en smart DAB-radio. Prisuddelingen bliver transmitteret direkte i P2 i morgen aften fredag den 25. september kl. 19.30.
Ny musik højt profileret i nomineringerne
Hen over sommeren har en fagjury lyttet på det seneste års høst af danske, klassiske cd-udgivelser inden for tre kategorier: Årets Danske Orkesterudgivelse, Årets Danske Kammermusikudgivelse og Årets Danske Vokaludgivelse. Og der er gode chancer for, at der ligger ny musik på vinder-cd'en. Blandt de ni nominerede er nemlig både Leif Kayser, Per Nørgård og Pelle Gudmundsen-Holmgreen i udgivelser fra Dacapo Redords, fordelt over alle tre kategorier.
De nominerede til priserne er:
Årets Danske Orkesterudgivelse
Leif Kayser Symfonier vol. 2 - med dirigent Mathias Aeschbacher og Aalborg Symfoniorkester (Dacapo)
Per Nørgård Symfonier nr. 3 og 7 - med dirigent Thomas Dausgaard og DR Symfoniorkestret (Dacapo)
Brahms og Korngold Violinkoncerter - med Nikolaj Znaider, dirigent Valerij Gergiev og Wiener Filharmonikerne (RCA - Red Seal)
Årets Danske Kammermusikudgivelse
Mendelssohn Klavertrioer - med Trio con Brio (CDKlassisk)
Gudmundsen-Holmgreen, Kronos plays Holmgreen - med Kronoskvartetten m.fl. (Dacapo)
Carl Nielsen Klaverværker komplet - med Christina Bjørkøe.
Årets Danske Vokaludgivelse
Richard Strauss Lieder - med Inger Dam-Jensen, sopran, og Malcolm Martineau, klaver.
Per Nørgård Seadrift - med Bente Vist, sopran m.fl.
Bach Arier - med Anne Sofie von Otter, mezzo, m.fl., Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen, orgel.