Wunder-fredag på Gammel Dok

Dansk Arkitektur Center holder Wundergrund-fredag med et overflødighedshorn af musikere, lyd- og videokunstnere fra Kairo, London og Danmark. Oplev Mikkel Meyer med Obscura, Hannah Schneider & Henrik Marstal, Hassan Khan, Gabriel Prokofiev og Messerkvatetten omdanne det berømte pakhus på Gammel Dok til et festligt mekka, hvor musikalske traditioner tages op til revision.

Digital dykkerklokke

Lydkunstneren Mikkel Meyer og kunstnerkollektivet Obscura omdanner Dansk Arkitektur Center til en digital dykkerklokke, og tager publikum med på en auditiv og visuel rejse dybt ned i den digitale underverden. KL. 20.00

Mahler Momentum

Gennem samplinger og loops af den senromantiske, klassiske komponist Gustav Mahler vil Hannah Schneider, Henrik Marstal og Justin Albrechtsen iscenesætte en række af de mest ambiente passager af Mahlers symfonier og orkestermusik. KL. 21.00

Egyptisk avantgarde

Den egyptiske musiker og kunstner Hassan Khan blander reallydsoptagelser fra Kairo, elektroniske beats og synth-tunge riffs i et flimrende støjlandskab med messingdroner og strygere. Multitalentet Hassan Khan er den absolutte spydspids på avantgardescenen i Kairo og inspicerer gennem sin elektroniske musik essensen af byens kultur, historier og stemmer. KL. 22.00

Messer møder Prokofiev

Det akustiske og det elektriske smelter sammen, når den London-baserede unge komponist og dj Gabriel Prokofiev (f.1975) møder elektriske Messerkvartetten. Gabriel Prokofiev (barnebarn af Sergei Prokofiev) er kendt for sine eksperimenterende musikopførelser, der arbejder med at kombinere klassisk musik med klubscenen. KL. 23.00

Læs mere og find lyd- og videoklip på wundergrund.dk