Skrevet af

ons 30. november 2011

11:49

Det Flyvende Spillested

Det Flyvende Spillested blev lanceret 27. juni 2011 med den første af en række spændende og anderledes koncert-arrangementer. Den røde tråd igennem Det Flyvende Spillesteds mange forskellige arrangementer er at tage ny musik og lydkunst ud af koncertsalene og i stedet lade den klinge på steder, der hidtil er ubetrådt land for både musikere, lydkunstnere og koncertpublikum.

Det Flyvende Spillested, som er initieret af SNYK, har i løbet af 2011 stået bag en række workshops, koncerter og performances rundt omkring i hele Danmark. Find omtale af vores aktiviteter i rubrikken LÆS OGSÅ i spalten til højre herfor.

Projektet er en katalysator for en levende og eksperimenterende musikscene, der forundrer, udfordrer og flytter grænser for musikken og kunsten, samt baner vejen for nye oplevelsesformer.  Det bliver en rejse mod nye musikalske og oplevelsesmæssige horisonter.

Tag på rejse med Det Flyvende Spillested og oplev naturkoncerter, auditive byvandringer, hotelkoncerter, multikunstneriske overraskelsesangreb og meget mere, når nye toner spreder sig i det ganske land. Hvor skal vi pakke kufferten ud næste gang?

Det Flyvende Spillested er støttet af Statens Kunstråd.