Wundergrund

”Kvalitetsinitiativet hedder Wundergrund. En mobil musikscene hvor musikere fra forskellige af de gamle højborge – den klassiske, den jazzede og den rytmiske – parrer sig på kryds og tværs af de vante reservater, for at se hvor smukt, anderledes og legende afkommet mon bliver…”(Thomas Michelsen, Politiken 15.07.07)

Send din musik til SNYKs musikfestivalWundergrund er året rundt interesserede i at høre om både eksisterende tværgående samarbejder, og om ensembler, solister, komponister og andre kunstnere, der ønsker at etablere samarbejde med hinanden på tværs af traditionelle genreskel. Vi har løbende 'call for projects' - for at kunne planlægge unikt festivalprogram også på længere sigt. Mail materiale.

Musik i frizonefelterWundergrund er SNYKs tilbagevendende musikfestival i København i november, som sætter scene for eksperimenterende musikliv i frizonefelter mellem ny klassisk, elektronisk og rytmisk musik. Alt kan ske under festivalens forunderlige møder mellem ny musik, andre musikgenrer og kunstmiljøer. Wundergrund udfordrer publikum, musikere, genregrænser, meninger, scenarier og kreative brancher – og Wundergrund selv…Check seneste updates fra wundergrunden her.

Netværk på kryds og tværsWundergrund har siden begyndelsen i 2006 arbejdet med både danske og internationale profiler, ensembler og komponister på kryds og tværs af undergrund og mainstream. Wundergrund on tour er et tiltag, hvor nogle af festivalens unikke produktioner gæstespiller på andre danske festivaler som bl.a. Roskilde Festival, Copenhagen Jazz Festival, Spot Festival og Strøm Festival. Wundergrund initierer også forsknings-netværk og showcases med andre kreative brancher. De seneste par år har blandt andet budt på samarbejder og procesforskning med spilfirmaet IO Interactive og modefirmaet Baum und Pferdgarten.

Sagt om Wundergrund

”Wundergrund er en "synkretistisk" festival helt i den moderne storbys ånd.” (Christian Munch-Hansen, Information d. 30.10 2008)

”Med Wundergrund-festivalen har København fået sin hidtil mest ambitiøse festival for eksperimenterende ny musik…” (Jacob Levinsen, Jyllandsposten 31.10 2008).

"Wundergrund har vist, at det er muligt at finde nye musikalske veje i mødet mellem forskellige musikalske kulturer.” (Esben Tange, P2 musik v. Bolero-prisfesten 2007).