Gratis eller mod betaling

Snyk kan i begrænset omfang yde gratis rådgivning, og vi kan mod betaling løse opgaver, der følger af at modtage tilskud fra Statens Kunstfonds Projekstøtteudvalg for Musik (PSU).

Fokuser på dit projekt og din kunst. Lad os om resten

Når du modtager tilskud fra Statens Kunstfonds Projekstøtteudvalg for Musik (PSU) følger en række administrative krav og opgaver.

Snyk kan hjælpe med at udarbejde budgetter, tilrettelægge bogføringen og udarbejde årsregnskabet. Vi tilbyder hjælp til den løbende budgetopfølgning og svarer på spørgsmål, hvis du fx er i tvivl om du afrapporterer på den rigtige måde.

Snyk kan bistå så meget eller så lidt det er nødvendigt, for at du som aktør kan fokusere på din kernevirksomhed og fordybe dig i dit kunstneriske virke. Fokus er på dine behov og gennem et tæt samarbejde letter vi din administrative arbejdsbyrde på effektiv vis.

Kontakt Søren Odd Langhoff for at høre nærmere om Snyks tilbud og mulighederne for økonomistyring af større projekter såsom festivaler, ensemblevirksomhed, mm.

Hvornår er du berettiget til rådgivning og støtte?

Ydelser fra Snyk mod betaling er rettet mod aktører, der er støttet af PSU. Snyk råder desuden over begrænsede ressourcer til gratis rådgivning.