Hvad er ISCM World Music Days?
ISCM (International Society for Contemporary Music) er en verdensomspændende forening og netværk for ny musik med mere end 50 medlemslande. Foreningen afholdte ISCM World New Music Days første gang i Salzburg i 1923, og siden har projektet rejst mellem storbyer i næsten alle verdenshjørner. Hvert år udsendes et Open Call, som gør det muligt for alle danske komponister at indsende et værk til opførelse under ISCM.

ISCM på Beijing Modern Music Festival 2018
Det er altid et af foreningens medlemslande, der er vært for World Music Days. I 2018 blev værtsrollen afholdt af den kinesiske festival for ny musik Beijing Modern Music Festival (BMMF). BMMF betragtes internationalt som en indflydelsesrig, moderne musikalsk begivenhed i Kina og er efterhånden blevet en af ​​de vigtigste moderne musikfestivaler i verden. BMMF ser det som en af sine hovedopgaver at formidle moderne musik og fremme kommunikationen mellem kunstneriske og kulturelle organisationer på tværs af landegrænser.

Festivalen er derfor en globalt orienteret begivenhed, der kan være med til at forbinde komponister til et nyt publikum, nye musikere og komponister samt til arrangører og organisationer fra hele verden.

Værk af Simon Christensen udvalgt til opførelse i 2018

I 2018 blev Simon Christensens værk 'Octet' (2012) af to juryer udvalgt til at blive opført under BMMF i Beijing, under tilstedeværelse af komponisten selv. 
Simon Christensen (f. 1971) er uddannet komponist fra Det Kgl. Danske Musik Konservatorium, hvor han modtog undervisning af Hans Abrahamsen, Ivar Frounberg og Niels Rosing-Schow. Han har desuden studeret på Conservatoire Nationale Superieur de Paris hos Frédéric Durieux.

Glæd dig til ISCM 2019 i Estland

I 2019 finder ISCM sted i Estland fra den 2. til 10. maj, og du kan allerede nu orientere dig i mulighederne for at få dit værk opført under festivalen. Læs mere på worldmusicdays2019.ee