SPOR New Music School får ny bevilling

Børn og unge skriver kunstmusik

Statens Kunstfond har uddelt 6,6 millioner kroner til 51 projekter i hele landet, som styrker musikalsk talentudvikling for børn og unge. 

Et af de støttede projekter er SPOR New Music School (SNMS) i Aarhus, som giver børn og unge i Midtjylland mulighed for at komponere og opføre deres egen musik. Undervisningen varetages af professionelle ensembler og komponister, og det hele kulminerer under SPOR festivalen i foråret, hvor eleverne står klar med deres egne helt nye kompositioner på festivalens hovedscene.